SCHWALBE
575 Produkter

Schwalbe: Kør altid på første klasse
Bikester hører til en af de udvalgte forhandlere, der må sælge produkter fra Schwalbe. Schwalbe har god forstand på den helt rette gummiblanding til de perfekte dæk. For at de populære dæk kan følge med de stigende krav, der opstår grundet rytternes higen efter endnu vildere terræn og udfoldelsesmuligheder, forsker virksomheden konstant og intensivt for at opnå de bedste forudsætninger til de forskellige betingelser. Hvad end det gælder ren asfalt eller groft grus - Schwalbe cykeldæk overbeviser over hele linjen.
Dine fælge fortjener det bedste med Schwalbe
Det begyndte med en mission om at gøre noget ved de mange cykeldæk på markedet. Familien Bohle, der ejer Schwalbe, oplevede nemlig en stigende irritation over de mange dæk i dårlig kvalitet, som var på markedet. Derfor startede de en lille revolution med deres egen passion og netværk som baggrund. Familien har masser af erfaring og interesse indenfor cykelsport siden begyndelsen af 1900-tallet, men i 1973 kom den endelige aftale i hus med en asiatisk producent, der levede op til den høje kvalitet, som ejerne kræver. I 70’erne begyndte et større cykel-boom i mange lande verden over, hvor det blev trendy og hipt at cykle, da fokus på sundhed og frihed også var i høj kurs. Derfor gjorde Schwalbe det helt rigtige – nemlig at imødekomme de specifikke krav fra alverdens cyklister, der i første omgang efterspurgte slidstyrke og holdbarhed.