Pleje & vedligeholdelse af din cykel

Pleje & vedligeholdelse af din cykel

Det koster at være doven som cykelejer. Ligesom med så mange andre ting, hvad enten det er hus, bil, græsplæne, hud, tænder eller alt muligt andet, så forlænger man også en cykels holdbarhed ved at vedligeholde og pleje den. Heldigvis behøver det ikke at være særligt tidskrævende at holde en cykel ved lige, for ved at indarbejde nogle faste rutiner, så kan man klare det obligatoriske vedligehold på ret kort tid. De gængse hoveddele såsom styr, hjul, pedaler, sadel, gear, kæde, forgaffel samt flere andre ting skal tjekkes jævnligt, så udskiftning og eventuel opgradering først kommer på tale, når det er virkelig nødvendigt. Derudover hører vask og rengøring også med til den almene vedligeholdelse, men det hele kan klares ved at have en kasse med plejemidler og andet udstyr stående i garagen eller cykelkælderen. Er der behov for udskiftning af dele, komponenter, udstyr eller tilbehør, så finder du altid det hele her på Bikester.

Vask og rengøring

Cykelfeberen har for længst ramt Danmark. Vi har i årevis været vant til at cykle i hele det ganske land, men alligevel er der i løbet af de senere år sket en spændende udvikling inden for den danske cykelverden. Der er nemlig en tendens til, at folk ofrer mere på deres cykler end nogensinde før, hvilket har en positiv effekt, hvad angår pleje og vedligehold. Det betyder ofte, at man er mere øm over for sin cykel, hvilket er godt for dens levetid. Men uanset cyklens værdi, så skal man naturligvis være omhyggelig med rengøringen.

Rigtig mange cykelejere tror, at der skal massevis af vand til, når cyklen rengøres, men det kan faktisk skade mere end det gavner. En højtryksrenser går for at være en hurtig løsning, men den skal man helt undgå, da den både kan ridse stellet samt beskadige de forskellige dele. Man skal naturligvis bruge vand – men med måde. En balje med lidt sæbevand samt en rengøringsvæske her fra Bikester er vejen frem sammen med håndkraft. Derfor er bløde og hårde børster i forskellige størrelser nogle af de grundremedier, som hører til enhver cykelrengøring. På den måde kan man selv med roterende bevægelser vaske skidt og snavs væk, uden at spule delene med højt tryk. Med en højtryksspuler risikerer man nemlig at vaske både fedt og olie af, som producenterne har smurt på. Det betyder i sidste ende, at komponenterne låser sig fast og dermed ikke virker. Man skal også være påpasselig med vand alle de steder, hvor der sidder lejer, som eksempelvis ved krankboksen og styret. For meget vand med højt tryk kan nemlig skylle skidt med ind i de mere sarte områder, hvilket i værste fald kan ødelægge lejerne.

Hent cykelpleje & vedligeholdelse guide

Muc-Off plejesæt

Plejesæt fra Muc-Off

Muc-Off poleringshåndklæde

Poleringshåndklæde fra Muc-Off

Kort og godt gælder det om ikke at være for hård, når man gør cyklen ren, men i stedet netop anvende bløde børster og klude, som hjælper med at få din cykel skinnende ren på en mere mild, beskyttende og effektiv måde. Når man har aftørret alle dele, så er det naturligvis tid til at gå efter med forskellige smøremidler, så tingene igen glider som smurt.

Vask, aftørring & pudsning

Pleje af cykel og dele

Hvis du vil undgå at sende din cykel på pension før tid, så er det vigtigt at have fokus på den rette pleje. Den ydre og mere synlige del på cyklen, stellet, kan nemt holdes ved lige. Efter en gang vask i specialsæbe samt aftørring med specialdesignede klude til cykelrengøring, så giv stellet en gang polish. Dermed får man en smuk cykel, der skinner om kap med solen.

Alle de mindre dele og komponenter skal naturligvis også regelmæssigt tjekkes efter. Der bydes på mange forskellige rengøringssæt her på Bikester, så man nemt kan fjerne skidt og snavs fra gear, kabler, kæde, bremser, forgaffel, lejer mm. Pleje af alle disse ting er helt essentielt for at få en funktionel cykel, der glider planmæssigt derudaf. Dermed skal man altid have diverse smøremidler klar derhjemme i rengøringskassen i form af fedt, olie, montagepasta, silikonespray og hvad der nu ellers er behov for.

På Bikester kan man få fingrene i alle tænkelige plejemidler i bøtter, dåser, sprayflasker, dunke og tuber, så du altid har et basislager, og din cykel dermed fremstår i tip-top stand. Der skal normalt ikke meget til af de forskellige plejemidler, så der er til masser af vedligehold i de forskellige produkter.

Kæde

En beskidt og rusten cykelkæde er ikke lige sagen – i hvert fald ikke, når man ønsker en funktionsdygtig cykel. Derfor er vedligehold nøgleordet, hvis man vil undgå problemer med en cykelkæde. Der skal ikke så meget til for at holde den pæn og velkørende. Kædeolie er naturligvis det helt essentielle middel, som sørger for, at kæden glider optimalt og ikke bliver tør. En anden uundværlig ting er en kæderenser. Det er en lille plastikdims med hjul og børster, som gør kæden pæn igen. Det er blot at fylde affedtningsmiddel (degreaser) på, og så ellers køre rundt med pedalerne, så kæden kommer i bevægelse og dermed bliver renset. Vejsalt er en trussel for enhver cykelkæde, så husk at have ekstra fokus på rengøring i vintersæsonen. Husk ikke at komme for meget olie på, da skidtet dermed har nemmere ved at klæbe sig fast til kæden, men brug i stedet en fed olie uden affedter. I nogle tilfælde er man nødt til helt at skifte kæden, men heldigvis er priserne overkommelige her på Bikester.

Forgaffel

Rigtig mange cykelejere fokuserer især på kæden, når der skal plejes og vedligeholdes. Det er dog vigtigt ikke at glemme de andre dele, der som bekendt i fællesskab får cyklen til at fungere. Forgaflen er et godt eksempel på en del, som også kræver opmærksomhed, når man vil forlænge holdbarheden samt have fokus på sikkerhed. Det er især mountainbikes, der er forsynet med affjedring foran, hvilket stiller krav til vedligehold. Generelt taler man om to typer af forgafler – modellerne med fjedre samt modellerne med luft. Førstnævnte er nemmere at vedligeholde, da det oftest er nok at smøre olie på selve gaffelbenene. Husk at rengøre forgaflen først, inden der kommer frisk olie på, så du undgår at trække en masse skidt med. Forgafler med luft er lidt mere komplicerede og kræver ofte service. Disse typer af forgafler kræver nemlig, at blandt andet olie, luft og o-ringe udskiftes. Her på Bikester finder du både specialfremstillede forgaffel-olier samt silikonespray til formålet.

Finish Line smøremiddel

Smøremiddel fra Finish Line

Finish Line smøremiddel

Forgaffel & dæmper olie fra Finish Line

Gear

Jo mere udstyr og flere gear, man har på sin cykel, des mere er der at rengøre. Men heldigvis betyder det også flere muligheder, når der skal geares op og ned. Det hele går også nemmere med alle de forskellige plejeprodukter her på Bikester. Der er flere dele at holde styr på, når man skal pleje sine gear. Uanset om man kører med udvendige eller indvendige gear, så skal gearhjul og kassetter rengøres som første skridt ud af tre. Det foregår med børste og affedtningsspray så alt skidt kommer af. Når delene er gjort rene skal der tilføjes smøremiddel, så man undgår rustne og tørre klinger. Slutteligt kan man anvende en beskyttelsesspray – også på resten af cyklen, så snavs og skidt ikke sætter sig så godt fast, og dermed er det nemmere at rengøre delene næste gang. Man må naturligvis ikke glemme at give bagskifter og forskifter samme tur. Husk også at tørre kabler og wire af for snavs samt at give skiftegrebene lidt smøremiddel i form af sprøjteolie.

Pedaler

Funktionsmæssigt er cykelpedaler uundværlige på enhver cykel, men også sikkerhedsmæssigt har de en funktion. Færdselsloven for cyklister foreskriver nemlig, at en cykel skal være monteret med mindst to gule reflekser, der er synlige bagfra, hvilket netop er dem, der sidder på pedalerne. Derfor skal de også holdes rene, så reflekserne effektivt lyser op, når bil lys og andet trafiklys rammer dem. En tør klud til at tørre over med er det bedste middel mod skidt og snavs. Det er også optimalt at anvende en lille børste, så man kommer ind i alle kroge. Derudover er det også vigtigt at anvende montagefedt til at smøre pedalerne med ca. en gang hvert kvartal. På den måde holder man nemlig pedalerne ved lige, så de ikke låser og sidder fast med tiden, hvilket kan være et mareridt, hvis man en dag har behov for at afmontere eller helt skifte til nye pedaler.

Styr

Et cykelstyr er en af de dele, der er lidt nemmere at vedligeholde. Hvis der er styrbånd på styret, så skåner man det ved at bruge cykelhandsker. Det gælder især ved racercykler og mountainbikes, hvor svedige håndflader og teknisk krævende ruter slider på materialerne i længden. Der findes mange forskellige typer styrbånd her på Bikester, så det er altid muligt helt at udskifte båndene. Selve styrets funktionalitet kræver også opmærksomhed i form af smøremiddel. Det bevirker nemlig, at man slipper for knirkelyde og andre uhensigtsmæssigheder, da smøremidlet får styret til at fungere gnidningsfrit. Både selve headsettet, fittings samt frempinden skal smøres for at opnå optimal køreglæde. Man skal også huske at holde øje med styrets endekapper, der ligesom styrbåndet nemt kan udskiftes. Uden kapper får man nemlig vand og skidt ind i selve styret, hvilket mindsker holdbarheden. Oplever man et bøjet styr eller lignende, så er det ofte nødvendigt helt at udskifte det.

Sådan plejer du din cykel

Hjul

Mange ting er udsatte på en cykel, når det går løs i alle sæsoner. Men især hjulene slides der hurtigt på, da de er i direkte kontakt med forskellige typer af underlag. Derfor er rengøring af hjul også en vigtig del af det at være cykelejer. Hjul er fremstillet i stærke materialer – som oftest aluminium, der sagtens kan klare en solid omgang rengøring. Man skal blot bruge tre grundprodukter i form af en solid børste, affedter samt smøremiddel. Derudover kommer vand og sæbe samt klude. Både fælge og eger kan med fordel børstes rene for skidt, inden de poleres op med en tør klud. Navet skal man også huske at smøre, så det glider planmæssigt derudad sammen med resten af cyklen, når du er på farten. Dækkene skal også have regelmæssige eftersyn, hvor der tjekkes op på mønster og eventuelle revner på siderne. I samme ombæring kan man også tjekke dæktrykket, som står angivet på dæksiderne.

r.s.p. rengøringsmidler

Rengøringsmidler fra r.s.p.

r.s.p. fedtesprøjte

Fedtesprøjte fra r.s.p.

Sadel

Hvis man vil have en velfungerende sadel i mange år frem, så kræver det vedligehold ligesom med så mange andre af cyklens dele. Når man investerer i en cykel, så bør man i samme omgang også købe et sadelovertræk. Det beskytter nemlig ikke blot bagdelen for snavs, men også selve sadlens materialer. Et overtræk holder din sadel pæn og ren, for både regnvand, støv og andet udefrakommende snavs er med til at slide på overfladerne. Er man ejer af en lædersadel, så er det en fordel at bruge læderfedt eller imprægnerende midler. Sadler med skum kræver især et overtræk, da man ellers risikerer fugt og andre ubehageligheder i selve sadlens kerne. Det er også en god idé at smøre sadelpinden i det område, hvor den går ned i selve stellet, så den ikke låser sig fast i forbindelse med reparation eller udskiftning. Dup også gerne lidt olie på sadelrørsklampen, så den også er til at få af, hvis det bliver nødvendigt.

Sommerpleje og opbevaring

Det er så skønt at cykle om sommeren, hvor det som altid også kan regne, men hvor der alligevel er flere tørre dage. Vand fra oven er nemlig ikke det bedste for en cykel, da det kræver ekstra pleje. Når man cykler langs stranden samt i andre tørre terræner, vil man opleve støv og snavs i større mængder. I den forbindelse er vand ikke nogen dårlig ting i kombination med noget specialsæbe til cykler, som også kan fås her på Bikester. Man skal blot altid sørge for, at tørre cyklen godt af efter rengøring, så der ikke er noget vand tilbage, som kan føre til rustpletter. Alle de steder, hvor man kan spænde noget på en cykel i form af møtrikker, skruer og andre ting bør man tilføre lidt olie ved eksempelvis at duppe det på med en klud eller pensel. Selvom vejret ikke er helt så hårdt ved cyklen om sommeren som om vinteren, så skal man stadig huske at smøre de forskellige dele samt vaske cyklen efter behov. Bor man småt eller elsker man praktiske løsninger, så opbevar cyklen på en af de smarte holdere, som kan købes enten til væg eller gulv her på Bikester.

Topeak beskyttelsesetui

Cykeletui fra Topeak

Topeak vægophæng

Vægophæng fra Topeak

Vinterpleje og opbevaring

Vinterkulden er ikke blot hård ved hud og hår, for også de fysiske ting har behov for særlig pleje i frost og minusgrader. Regn, slud og sne er alt sammen noget, der hører vinteren til – og det er elementer, som er hårde ved cyklen. Derfor er smørelse af alle de bevægelige dele et must i vintersæsonen, for olie og smøremidler sørger for, at de forskellige dele glider samt holder det meste vand ude. Kæden skal have en god, fed olie, der netop virker som et beskyttende lag mod vand samt salt og grus fra vejene, som i sidste ende kan føre til rust og slitage. Hvis du vil undgå at fumle med en frossen lås i kulden, så husk også at bruge en af de finere låseolier, som holder cykellåsen funktionsdygtig. Kabler kan også fryse til i kulden, så sørg for at smøre dem med olie eller fedt, og det samme gælder med pedalerne og støttefoden. Det optimale er, at opbevare cyklen indendørs, i de kolde og våde sæsoner, hvor den kan stå godt i læ for regnvejr. Har man ikke mulighed for det, så er det muligt at købe et beskyttelsesovertræk her på Bikester.

Hent cykelpleje & vedligeholdelse guide