Mest vindende cykelryttere fra Danmark

Selvom de danske landskaber ikke ligefrem bugner af bjerge og terræner som i eksempelvis Schweiz og Italien, så har vi stadig stolte traditioner inden for cykelsport. Det hele drejer sig nemlig ikke kun om stigninger; vi har nemlig masser af landevejsstrækninger, som også har dannet rammen om flere verdensmesterskaber i landevejscykling. Det første af sin slags blev afholdt i 1921 i København, hvor Willum Nielsen vandt sølv for amatører, inden mesterskaberne blev afholdt for professionelle fra 1927. Allerede i 1896 vandt Danmark dog sølv ved Christian Ingemann Petersen på udebane i byen Köln. Det er ikke kun det danske vejnet, der egner sig til VM. Især Ballerup Super Arena har nemlig vist fanen inden for VM på bane og dermed indendørsløb, efter den legendariske Ordrupbane blev nedlagt i år 2000. I forhold til OL så har Danmark endnu til gode at være værter, men det rokker ikke ved, at Willy Falck Hansen og Edmund Hansen vandt sølv i 1924 ved OL på bane i Paris. Ved OL i Amsterdam i 1928 blev det så til guld på enkeltstart takket være Henry Hansens fremragende præstation. Dermed er værtsrollen ikke så vigtig, så længe vi blot vinder medaljer i udlandet.

VM – Bane

Allerede i 1893 blev det første VM i banecykling afholdt. Denne form for mesterskaber er dog blevet afholdt langt tidligere, men det første officielle af sin slags blev netop skudt i gang året efter grundlæggelsen af ICA (International Cycling Association) i 1892. I år 1900 tog UCI (Union Cycliste Internationale) dog over, og er op til i dag stadig arrangør af mesterskaberne. Hele seks gange har Danmark været vært for VM i banecykling med Ordrupbanen som omdrejningspunkt – og siden Ballerup Super Arena. Det er ikke uden grund, at valget er faldet på lille Danmark, for vi har nemlig op gennem årene haft mange ryttere på medaljeskamlerne. Selvom hver en medalje tæller, så den danske cykelfane kan holdes højt, så lægger man alligevel mest mærke til de ryttere, der oftest står på skamlen – lidt ligesom den mest scorende angriber på et fodboldhold. For mange årtier siden blev der høstet masser af medaljer med de mest vindende navne som Ellegaard, Ørsted og Fredborg. Læg dertil navne som Peder Pedersen, Michael Marcussen, Jan Bo Petersen, Willy Falck Hansen og Kay Werner Nielsen. I dag er banerytterne i meget bedre form, og cyklerne, udstyret og banerne er mere udviklede end nogensinde, hvilket også øger konkurrencen rytterne imellem. Derfor skal man også hylde navne som eksempelvis Lasse Norman og Jesper Worre, der holder de danske VM-bane-traditioner ved lige, da de begge har vundet tre VM-medaljer i banecykling. Det er alt sammen store bedrifter, for det kræver sin rytter at slå konkurrenterne i discipliner som sprint og forfølgelsesløb individuelt og på hold, samt keirin, scratch, omnium, 1 km tidskørsel og pointløb.

Cykelrytter Guld Sølv Bronze Samlet antal medaljer
Thorvald Ellegaard 6 4 0 10
Hans-Henrik Ørsted 3 3 2 8
Niels Fredborg 3 1 1 5
Peder Pedersen 1 3 1 5
Michael Marcussen 1 2 2 5
Jan Bo Petersen 0 1 3 4
Willy Falck Hansen 2 1 0 3
Kay Werner Nielsen 0 1 2 3
Jesper Worre 0 1 2 3
Lasse Norman 0 1 2 3
Kreditering: Danmarks Cykle Union

Thorvald Ellegaard

Dansk cykelsports grand old man, en sprinter uden lige, et ikon og et legendarisk forbillede på en tohjulet! Thorvald Ellegaard er navnet, som mange flere burde kende. For selvom cyklerne så noget anderledes ud dengang sammenlignet med i dag, så har ingen anden dansk rytter endnu gjort ham kunsten efter. I sin fornemme karriere nåede han nemlig at blive verdensmester hele seks gang i disciplinen sprint, for der var eksplosion og power i hans muskuløse og veltrænede krop. Dengang fandtes der ikke styrholdere til armene eller aerodynamik ned til mindste detalje, for Ellegaards cykel mindede mere om det, der i dag går under navnet en fixie, som er et minimalistisk cykeldesign. Det er ikke uden grund, at cykelarenaen i Odense er opkaldt efter bysbarnet, der blev født i den fynske storby i 1877 og sov ind i Charlottenlund i 1954. I sin karriere nåede han at vinde seks guldmedaljer samt fire sølvmedaljer ved VM i banecykling i lande som Danmark, Tyskland, Italien, Belgien og flere andre værtsnationer i en årrække fra 1901-1913. Selvom Thorvald Ellegaard oprindeligt var uddannet murer, så nåede han at være aktiv cykelrytter i hele 31 år, hvor han tjente godt på at vinde hele 925 løb i alt!

Hans Henrik Ørsted

Man kunne måske forestille sig, at Hans Henrik Ørsted ville slægte sin tipoldefar H.C. Ørsted på ved at gå i fysikken og kemiens faglige retning på jagt efter flere opfindelser. Men i stedet valgte denne medaljevindende rytter at satse på cykelsporten. Han har aldrig været det klassiske, åbenlyse talent, men takket være vilje og stædighed har han skrevet sig ind i historien som en af de mest vindende, danske cykelryttere. Han har ført de danske cykeltraditioner videre med arven efter Thorvald Ellegaard, der sov ind i 1954 – året hvor Hans Henrik Ørsted blev født. Ørsted er den danske rytter, der har vundet anden flest medaljer i VM-regi inden for banekørsel. Tre gange verdensmester, tre sølvmedaljer samt to bronzemedaljer blev det til i en periode fra 1980 til 1987. Hans speciale var tempokørsel, hvor hans timerekord fra 1979 stadig står som et af højdepunkterne sammen med alle VM-medaljerne. I alt satte han hele 10 verdensrekorder inden for forskellige discipliner, og derudover var han en fast del af par nummer 7, som op til i dag stadig er dansk cykelsports helt store lykketal. Disciplinen individuel forfølgelsesløb var favoritten og styrken, og det var netop inden for denne gren af VM på bane, at han vandt alle sine otte medaljer.

Niels Fredborg

En udpræget banerytter. Det er, hvad Niels Fredborg var i sin aktive karriere, der startede i en alder af blot 15 år. Som 16-årig vandt han sit første DM, som blev startskuddet til noget endnu større i form af tre verdensmesterskaber på bane. Derudover vandt han også én sølv- samt én bronzemedalje, så han i alt nåede op på fem VM-medaljer. Fredborg blev født i Odder i 1946 og var tilknyttet den ikoniske Århus Cykelbane, hvor Jørgen Leth også har haft sin gang. Dermed er der også en østjysk rytter repræsenteret i medaljestatistikken. Hans meritter er hyldet i ind- og udland med adskillige priser, og toppen af kransekagen kom med optagelsen i Sportens Hall of Fame. Det var en anerkendelse og hædersbevisning af de helt store, der fandt sted i 1993, så hans buste i dag er foreviget sammen med andre danske sportsstjerner. Optagelsen er symbolet på exceptionelle bedrifter, men også et parameter som popularitet i befolkningen tæller med i bedømmelsen. Favoritdisciplinen var 1000 meter, hvor Niels Fredborgs råstyrke og acceleration var helt eminent – og nok til at vinde guld ved VM i banecykling hele tre gange. En anden disciplin, han også mestrede, var sprint, som blandt andet kastede en sølvmedalje af sig ved VM i Uruguay i 1968.

VM – Landevej

VM på landevej byder både på enkeltstarter, hvor rytterne sendes ud enkeltvis, samt linjeløb, hvor alle deltagere starter på samme tid. Siden starten er mesterskabet afholdt fire gange på dansk grund. De danske landeveje og årstider byder på skiftende udfordringer, når rytterne skal ud på enkeltstarter og linjeløb. Der er masser af prestige forbundet med VM i landevejscykling, hvor den hvide trikot med regnbuestriber må bæres af den vindende rytter ved nogle af de største løb indtil næste VM. Det er imponerende, at lille Danmark har haft værtskabet hele fire gange, men også uden for landets grænser har danske landevejsryttere holdt dannebrog højt. Udover Willum Nielsens sølvmedalje på hjemmebane i 1921, så har danske ryttere op gennem de efterfølgende mange år hevet metal hjem af forskellig karat og materiale. Den første guldmedalje kom på hjemmebane i 1931 efter et imponerende ridt af Henry Hansen på enkeltstart. Der er generelt vundet en del færre medaljer ved VM i landevejscykling sammenlignet med VM på bane, da Danmark har stolte traditioner inden for kørsel på bane. Navne som Leif Mortensen, Alex Pedersen, Matti Breschel og Amalie Dideriksen har dog alle vundet flotte to medaljer, der sammenlagt består af tre i guld, to i sølv og tre i bronze. Andre navne, der også er med i statistikken, tæller Ole Ritter, Werner Grundahl, Frode Sørensen og Bo Hamburger. Dermed er dansk repræsentation på medaljeskamlerne kontinuerligt sikret op gennem mange årtier og generationer, og mon ikke der venter flere nationalmelodier fra podierne i fremtiden. Både dame- og herresiden er godt repræsenteret, så det ser lovende ud! Det er også sandsynligt, at konkurrencen på et tidspunkt igen rammer dansk jord i form af et værtskab, hvor det hele startede for snart 100 år siden.

Cykelrytter Guld Sølv Bronze Samlet antal medaljer
Leif Mortensen 1 1 0 2
Alex Pedersen 1 0 1 2
Matti Breschel 0 1 1 2
Amalie Dideriksen 1 0 1 2
Willum Nielsen 0 1 0 1
Henry Hansen 1 0 0 1
Ole Ritter 0 1 0 1
Werner Grundahl 0 0 1 1
Frode Sørensen 0 1 0 1
Bo Hamburger 0 1 0 1
Kreditering: Danmarks Cykle Union

Ole Ritter

Han var en lille, spændstig fyr, der var utrolig skarp på landevejen. Ole Ritter har da også fuldt fortjent opnået en plads i Sportens Hall of Fame, hvor hans præstationer er cementeret på symbolsk vis i form af en buste. På samme måde som mange af de andre vindende danske cyklister vandt Ole Ritter også VM-medaljer i landevejscykling som amatør. I VM-regi vandt han begge sine sølvmedaljer i 1962 – i henholdsvis linjeløb og 100 km holdløb. Ritter har alle dage især været kendt for sin eminente styrke samt favoritdisciplinen enkeltstarten, og han har endda på et tidspunkt sat selveste Eddy Merckx til vægs. Det skete, efter han blev professionel i 1967, da den første gyldne kontrakt fremmede motivation og en endnu mere seriøs træning, som også gav ham succes i andre løbstyper. At Ole Ritter var specialist i kørsel på tid blev også åbenlyst i 1968, hvor han satte timeverdensrekord, der først blev slået knap fire år senere af selvsamme Eddy Merckx. Udover sine flotte VM-præstationer øser Ritter, der er født i 1941, også ud af sin enorme viden på TV, og samtidig har han i mange år solgt cykelbeklædning og –udstyr. På den måde får man stadig indirekte glæde af hans karriere.

Leif Mortensen

Danmark er vidt og bredt repræsenteret rent geografisk, når det gælder internationale cykelstjerner. Leif Mortensen blev født i København i 1946 og er kendt som en meget alsidig og fleksibel rytter, der havde stor succes på mange positioner. Nogle af hans største bedrifter er høstet under VM i landevejscykling, hvor 100 km holdløb for amatører har kastet en sølvmedalje af sig til både VM i Holland i 1967 samt i det daværende Tjekkoslovakiet i 1969. Sin tredje og største VM-medalje vandt han også som amatør i 1969, hvor han blev intet mindre end verdensmester. Derfor er det ikke uden grund, at Leif Mortensen også har fået kaldenavnet Leif den Lykkelige, for han bragte både lykke til sig selv og sit team, men også til cykelverdenen generelt og de mange fans. Udover sine store individuelle præstationer har Mortensen også været en af de førende hjælperyttere i international cykelsport. Læg dertil hans fantastiske egenskaber i bjergkørsel samt spurt, enkeltstarter og hans store styrke og smidige tråd i blæsevejr. Alle disse egenskaber og medaljer har naturligvis sikret Leif Mortensen en plads i Sportens Hall of Fame, hvor han sammen med Ole Ritter og Niels Fredborg repræsenterer dansk cykelsport på symbolsk og uforglemmelig vis.

Amalie Dideriksen

Verdensmesterskaberne i landevejscykling – samt cykling generelt – har i mange år været domineret af mænd. Men linjeløb for kvinder trækker rødder helt tilbage til det første mesterskab i 1958. Så det er ikke nyt, at se kvinder kæmpe om medaljer på landevejene. Nu og her er Danmark også med på den internationale scene takket være det store talent Amalie Dideriksen, som efterhånden har fået oparbejdet en masse erfaring. Det skyldes især hendes flotte resultater som juniorrytter samt hendes professionelle karriere hos storholdet Boels-Dolmans. Hun har to år i træk hevet medaljer hjem til Danmark efter mesterlige præstationer. Begge medaljer er vundet i linjeløb, hvor den første var af fineste karat i form af en guldmedalje ved VM i landevejscykling i Qatar i 2016. Året efter blev det til endnu en medalje i Norge – og denne gang af bronze. Hun er også dygtig inden for banecykling, som også tager meget af hendes tid, og som for nyligt er resulteret i både sølv og bronze. Amalie Dideriksen er født i 1996 og har dermed forhåbentlig mange flere medaljer til gode, når det årligt går løs ved VM i landevejscykling fremover.

OL – Bane

Der er masser af pomp, pragt og prestige forbundet med et OL. Det er også sværere at vinde medaljer ved legene, som afholdes hvert fjerde år. Danmark har generelt stolte traditioner med at kvalificere sig, og den første medalje blev vundet ved OL i Paris i 1924. Ved de efterfølgende lege i henholdsvis Holland og USA blev det også til medaljer, og siden dengang er der løbende og kontinuerligt hevet metal hjem til Danmark. Og det er ikke blot datidens store stjerner som Niels Fredborg, Willy Falck Hansen og Axel Schandorff, som har repræsenteret de rød-hvide farver i mange årtier. I slut 80’erne stod Dan Frost for en uforglemmelig pragtpræstation. Så sent som ved OL i London i 2012 samt ved OL i Rio de Janeiro i 2016 sikrede Lasse Norman henholdsvis guld og bronze i omnium. Han vandt tilmed også bronze i 4 km holdkørsel i Rio de Janeiro sammen med Niklas Larsen, Frederik Rodenberg og Casper Folsach. Det er altid en helt særlig følelse at deltage i de olympiske lege. Bare det at opleve de helt nybyggede arenaer – de såkaldte velodromer – er en oplevelse for rytterne. Selve formatet omnium, som også var med ved det seneste OL, består af seks discipliner: scratch, individuelt forfølgelsesløb, udskilningsløb, 500 meter på tid, flyvende omgang på tid samt pointløb. Efter de fem første discipliner udregnes antal point efter placering. Ved pointløb kan der så vindes yderligere point ved eksempelvis at vinde en sprint eller overhale med en eller flere runder. Dermed er der mulighed for at skrabe en masse ekstra point sammen i sidste disciplin, og dermed kompensere for nogle eventuelt mindre gode resultater i de fem første discipliner. Udover omnium består OL banecykling også af sprint, holdsprint, holdforfølgelse og keirin.

Cykelrytter Guld Sølv Bronze Samlet antal medaljer
Niels Fredborg 1 1 1 3
Willy Falck Hansen 1 0 1 2
Lasse Norman 1 0 1 2
Axel Schandorff 0 0 1 1
Dan Frost 1 0 0 1
Kreditering: Jesper Skovbølle

Willy Falck Hansen

Mange ældre husker med sikkerhed de sort-hvide fotos af Willy Falck Hansen med en kæmpe krans om halsen. Han viste nemlig i en tidlig alder stort talent inden for cykelsporten. Heldigvis var hans far cykelhandler, så der manglede ikke udstyr, selvom datidens tohjulede så noget mere primitive ud end i dag. Han var sammen med Edmund Hansen den første til at vinde en OL-medalje ved banecykling helt tilbage i 1924 i Paris, hvor det blev til sølv. Dengang var han kun 18 år, men det hele begyndte to år forinden, hvor han vandt De Unges Løb iklædt spejderuniform. Derfor er det ikke uden grund, at han fik kaldenavnet spejderen, som holdt ved indtil hans død i Rumænien i 1978. De individuelle højdepunkter indtraf senere i karrieren, efter han havde opbygget mere erfaring, hvor OL i Amsterdam i 1928 blev karrierens højdepunkt. Der vandt spejderen nemlig guld i 1000 meter på tid samt bronze i disciplinen sprint. Selv efter han parkerede konkurrencecyklen i garagen, øste han i en årrække ud af sine mange erfaringer på cykelbanen. Han var nemlig både sportskonsulent og forfatter, inden han blev rejseleder med base i Rumænien.

Axel Schandorff

Det er ikke kun i moderne tider, det er populært at give cykelryttere kaldenavne. Axel Schandorff gik nemlig under navnet sprinteren eller blot Schan. Tilfældigt nok startede han sin karriere som cykelbud for en guldsmed, og inden længe viste han talent for at spurte rundt i Københavns gader på den tohjulede. Det blev startskuddet til en flot karriere, hvor han allerede som amatør var en del af verdenseliten på cykelbanen. Efter at Willy Falck Hansen indstillede karrieren, var der noget af en arv at løfte for de spirende talenter, men ved OL i London i 1948 kom højdepunktet. Axel Schandorff vandt nemlig bronze i sprint, hvilket endnu engang satte Danmark på verdenskortet inden for banecykling. Schan blev født på Nørrebro i 1925 og døde først for nylig i 2016. Udover sin store præstation ved OL i banecykling satte han også et aftryk på cykelverdenen efter endt karriere. Han var nemlig en årrække formand for professionel cykelsport i Danmark samt banechef ved Ordrupbanen, der har dannet rammen om mange verdensmesterskaber.

Lasse Norman

Som tiden flyver, går nogle ting i glemmebogen, men OL-medaljer vil blive husket for altid. Da der går fire år mellem hver OL, skal erindringen friskes op, når alle tidens danske OL-medaljevindere i banecykling skal listes op. Fortidens helte er hyldet med buster og billeder i arkiverne, men nutidens stjerner står naturligvis klarest på nethinden. Lasse Norman er en af dem, som stadig er et brandvarmt emne som temporytter. Og selv engang, når karrieren er forbi, vil han blive husket for sine store resultater på indendørsbane. Norman har også gjort det fremragende ved andre typer af mesterskaber, hvor bronzemedaljen ved VM i Melbourne sikrede ham OL-kvalifikationen til London. Den britiske hovedstad glemmer Lasse Norman aldrig, for det var der, han vandt sin guldmedalje i omnium som blot 20-årig. Resultatet er hans bedste til dato. OL i Rio de Janeiro i 2016 går dog heller ikke i glemmebogen, for der sikrede han endnu et eminent resultat samt yderligere en OL-medalje til Danmark. Der blev det nemlig til en bronzemedalje, ligeledes i omnium, som efterhånden er blevet hans speciale inden for de forskellige kategorier af banecykling. Samme sted vandt han yderligere en bronzemedalje i 4 km hold sammen med Niklas Larsen, Frederik Rodenberg og Casper Folsach.

OL – Landevej

Landevejscykling er generelt mere udbredt end eksempelvis banecykling, da det er etapeløb, som man også kender fra mange af de store klassikere i Europa. Dermed er disciplinen også med på OL-programmet, hvor danske ryttere op gennem årtierne har skabt ganske imponerende resultater. Der er vundet otte medaljer i alt: en medalje til hver af rytterne Henry Hansen, Kjell Rodian, Leif Mortensen, Rolf Sørensen og Jakob Fuglsang i de individuelle discipliner. Læg dertil en guld-, en sølv- og en bronzemedalje i holdløb. Det lyder måske ikke umiddelbart af mange, men da OL kun afholdes hvert fjerde år, samtidig med at landevejsdisciplinen generelt byder på enorm skarp konkurrence, kan Danmark med rette være stolt af de to gange guld-, fem gange sølv- samt én gang bronze. Den første OL-medalje i landevejscykling blev vundet af ikonet Henry Hansen ved de olympiske lege i Amsterdam i 1928. De to efterfølgende medaljer kom så i 1964 og 1968 af henholdsvis Kjell Rodian og Leif Mortensen, inden der var en lille medaljetørke. En af 90’ernes store stjerner, Rolf Sørensen, sørgede for igen at sætte Danmark på OL-kortet ved at nappe en sølvmedalje i Atlanta i 1996. Succesen stopper heldigvis ikke der, for den seneste sølvmedalje stod Jakob Fuglsang for med sin imponerende indsats ved OL i Rio de Janeiro i 2016. Den første individuelle medalje blev vundet på enkeltstart, og de resterende fire er vundet i linjeløb, hvor alle ryttere starter samtidig.

Cykelrytter Guld Sølv Bronze Samlet antal medaljer
Henry Hansen 1 0 0 1
Kjell Rodian 0 1 0 1
Leif Mortensen 0 1 0 1
Rolf Sørensen 0 1 0 1
Jakob Fuglsang 0 1 0 1
Kreditering: Danmarks Cykle Union

Henry Hansen

Han blev født dengang, der ikke var en overflod af smartphones, innovative cykler og åndbart cykeltøj. Henry Hansen var en dansk cykelrytter, som var aktiv fra 1920-1932, og der findes ikke alverdens kæmpe reportager og dokumentarer om ham. Det ændrer dog ikke ved, at hans meritter og status som en af datidens bedste ryttere har givet ham en plads i de historiske sportsbøger. Han var ganske enkelt flyvende på landevejene i suveræn stil med sin overlegne facon, der satte konkurrenterne til vægs. Henry Hansen vandt Danmarks første guldmedalje ved OL i landevejscykling, hvilket i sig selv er historisk. Det skete i Amsterdam i 1928, hvor linjeløb endnu ikke var en del af landevejsdisciplinen. Derfor vandt han guld på enkeltstart, hvor han var otte minutter hurtigere end sølvvinderen fra Storbritannien. Det fik konkurrenterne til at snakke om snyd, men misundelse er en grim ting, og fakta er, at Henry Hansen var legenes helt store stjerne i landevejscykling daværende år. Det var ikke kun på den individuelle disciplin, at han gjorde en forskel. Sammen med Orla Jørgensen og Leo Nielsen sikrede han nemlig yderligere en OL-guldmedalje til Danmark i landevejscykling for hold.

Rolf Sørensen

Mange af nutidens mere modne voksne husker i særdeleshed Rolf Sørensen. Men også andre segmenter samt de, der ikke ligefrem er cykelfans, husker navnet. Han var nemlig et af Danmarks helt store cykelnavne, især op gennem 90’erne. Det blev til hele 17 sæsoner på primært italienske hold, men hans meritter for hollandske Rabobank er også fremtrædende. Helt symbolsk i tråd med de 17 sæsoner, så flyttede Rolf Sørensen allerede til Italien som 17-årig. Der blev han landskendt med sit blonde hår, velformulerede sprog og naturligvis først og fremmest sit enestående cykeltalent. Han vandt hele 53 betydningsfulde sejre gennem karrieren, og eksperter diskuterer stadig, hvilken en der er størst. En af de største bedrifter er dog uden tvivl sølvmedaljen ved OL i Atlanta i 1996. Medaljen kom om halsen efter sejr i linjeløb. Det var en tiltrængt medalje til Danmark i OL-landevejscykling, da den seneste medalje blev vundet i 1976 i holdløb. Rolf Sørensen var både en klassikerspecialist samt en god allrounder, der indstillede karrieren i 2002. I dag er han stadig aktiv som kommentator, hvor danske seere kan nyde godt af hans velsmurte stemmebånd og ekspertise.

Jakob Fuglsang

Hver gang en dansk stjernerytter går på pension, så står der en ny klar til at tage over. Der er masser af store navne at nævne, og Jakob Fuglsang kommer man ikke udenom. Han er født i 1985 og er i dag et idol for fremtidens kommende cykeltalenter. Det hele begyndte med flotte præstationer på mountainbike, som han i de første år stadig kørte sideløbende med landevejskarrieren. Fuglsang har arbejdet sig op år for år med flottere og flottere sejre, der endnu engang beviser, at danske cykelryttere kan være med i den absolutte elite. Nu, hvor han er et stykke over de 30 år, har han opbygget et CV med adskillige meritter, hvor OL-sølvmedaljen i Rio de Janeiro i 2016 står som en af de største bedrifter. Efter en imponerende slutspurt sikrede han sig andenpladsen i linjeløb, og hele Danmark kunne endelig igen se Dannebrog blive hejst på internationalt TV. I mange år hjalp Jakob Fuglsang nogle af verdens bedste ryttere frem til store topresultater, men i dag er han selv kaptajn, hvilket igen vidner om hans format. Og mon ikke at han efter OL-medaljen igen har fået smag for at stå på podiet.