Cyklens udvikling de sidste 200 år

Cyklens udvikling de sidste 200 år

Var de viktorianske cyklister datidens originale hipsters? Lang tid før man så mænd med velplejet skæg, der kørte på cykel i vintagetøj, så man mænd med velplejet overskæg, der kørte på velocipede og væltepeter iført moderigtigt tøj. Sådan har moden udviklet sig gennem tiden, og det har cyklerne også. Engang blev bilen anset som fremtidens transportmiddel; men i dag ser det i stigende grad ud til, at det bliver cyklister og et netværk af cykelstier, der er størst efterspørgsel på i de fleste byer verden over.
Man skal ikke undervurdere cyklens betydning; dens udvikling har givet mennesket dets første selvkørende transportsystem på to hjul, den har frigjort kvinderne, er blevet et symbol på fremskridt og glæde samt underholdning, frihed og nydelse. Den rummer også håb og er perfekt egnet til fremtidens store udfordringer, såsom klimaændringer, overvægtsepidemien og den stigende befolkning – især i byerne. Og den har helt sikkert været på en lang rejse fra sin ydmyge start som gyngehest.

Cykler gennem årene

1800-1830

Man drøfter stadig, om der er beviser på at man brugte cykler før 1800-tallet, men der er bred enighed om det faktum, at den første cykel blev opfundet i 1817 i Tyskland af en fyr ved navn baron Karl von Drais…

1840-1870

I løbet af 1860’erne udviklede grundlæggeren af firmaet Michaux den første rigtige kommercielle, tohjulede cykel, der blev populær. Den havde pedaler og en roterend krank på forhjulet, så rytteren kunne køre fremad…

1880-1910

Mellem 1869 og 1880 steg efterspørgslen på cykler, der kunne anvendes over længere afstande og ved højere hastighed, helt vildt. Producenterne forøgede i 1880’erne forhjulets størrelse på cyklerne…

1920-1950

I denne periode fokuserede folk på noget andet og i den vestlige verden døde cykeldillen næsten ud og banede vejen for biler, som nu blev almindelige og på dette tidspunkt anset som fremtidens…

1960-1990

Efter krigene og den store depression banede 1960’erne vejen for de pulserende tressere og de psykedeliske halvfjerdsere. Det var et af de afgørende øjeblikke i vores nyere historie, en tid med håb, løfter og ytringsfrihed…

2000-i dag

I dag støtter mange byer i hele verden cykling og har skabt en god infrastruktur for cyklister. Flere og flere mennesker bruger cykler som en miljøvenlig og billig måde at komme rundt i byen på…

Se tidslinje for cyklens udvikling

Download tidslinje

1800-1830

Opfindelsen af den første cykel

Man drøfter stadig, om der er beviser på at man brugte cykler før 1800-tallet, men der er bred enighed om det faktum, at den første cykel blev opfundet i 1817 i Tyskland af en fyr ved navn baron Karl von Drais. Den blev kaldt Laufmaschine, Draisine – den første cykelhvilket betyder »løbemaskine« på tysk og blev patenteret i 1818 som det første, kommercielt succesfulde styrbare, tohjulede, menneskedrevne transportsystem. Andre opfindere tog snart ideen op. Den mest kendte er nok Denis Johnson fra London, der opfandt en nyere, forbedret version af Drais’ oprindelige løbemaskine. Den var næsten udelukkende fremstillet af træ med et styrbart forhjul og designet til at nedsætte rejsetiden til det halve. Denne tohjulede opfindelse havde ingen pedaler, hvorfor rytterne måtte sparke sig fremad med fødderne og glide ned ad bakkerne, imens de forsøgte at opretholde balancen. Den fik øgenavnet “hobby horse” efter børnenes legetøj og blev også kaldt en jernhest, men officielt blev cyklen kaldt en velocipede, der mere eller mindre lignede de tohjulede cykler, som vi kender i dag.

Fra legetøj til udvikling

Mellem 1818 og 1820 blev det en dille, der fejede ind over Vesteuropa og Nordamerika, at eje en velocipede, og det blev anset som en ny moderigtig ting at eje en cykel, især for indbyggerne i London. Efter nogle år dalede populariteten drastisk og det kom så langt, at velocipeder nogle steder blev forbudt på grund af det store antal fodgængeruheld, de desværre medvirkede til. I årtierne mellem 1820 og 1850 forvandlede velocipeden sig til mange forskellige modeller, der alle byggede på ideen om et menneskedrevet køretøj og på samme teknologi som velocipeden. Disse nye modeller havde enten tre eller fire hjul (kendt som tre-hjulede eller fire-hjulede cykler) og udkom i en række forskellige udgaver og former, men aldrig i udgaver, hvor der var ekstrafunktioner, såsom pedaler eller håndsving. Sparkecyklen blev anvendt før cykelkæden blev udviklet, hvor man placerede pedalerne væk fra hjulnavet, så pedalerne kunne anvendes til at drive cyklen fremad.

1840-1870

Tre-hjulede, “benknuseren” og en simple dele

I løbet af 1860’erne udviklede grundlæggeren af firmaet Michaux den første rigtige kommercielle, tohjulede cykel, der blev populær. Den havde pedalerBenknuseren – den første cykel med pedaler og en roterende krank på forhjulet, så rytteren kunne køre fremad ved at dreje pedalerne rundt. Cyklen fik hurtig succes og blev utrolig moderne. Den havde dog visse bagsider. Anvendelsen af en stiv metalramme og jerndæk gjorde det besværligt at cykle, og cyklen kunne veje helt op til 50 kg. Disse cykler blev kendt som “benknusere”, og som navnet angiver, var de meget ubehagelige og udfordrende at køre på til trods for, at cyklerne nu havde fået fjedre i sadlerne. De var også besværlige at komme op på, fordi rytteren skulle løbe ved siden af cyklen og springe i sadlen i høj fart. Nu begyndte der at ske en række ændringer. Man forsynede jernhjulene med gummidæk og lejer, der skulle forbedre bevægelsen af pedalerne. Herefter blev også tre-hjulede og fire-hjulede velocipeder populære, og man så opfindere forsøge at udvikle et sortiment af stadig mere effektive transportformer.

Et hit i Østen

I dag er Kina kendt som cyklernes hovedstad, men cyklen blev faktisk først introduceret i Kina i 1860’erne af en kinesisk embedsmand ved navn Bin Chun, der under et besøg i Paris havde set velocipeder køre op og ned ad gaderne. Kina var ikke alt for glad for Vesten og var ikke meget modtagelig for endnu en udenlandsk opfindelse, hvorfor ideen i store træk blev afvist. Mod slutningen af det 19. århundrede var det hovedsageligt udlændinge, der anvendte cykler i Shanghai, mens lokalbefolkningen stadig tog deres trækvogn eller den nyeste opfindelse, en rickshaw (opfundet i 1870). Det var ganske enkelt ikke socialt acceptabelt for en kineser at komme frem ved egen muskelkraft eller endnu værre, komme til at svede. Men på trods af den langsomme overtagelse af den tohjulede opfindelse stod det klart, at Bin Chun havde åbnet deres øjne til et af verdens største markeder for cykler.

1880-1910

Det viktorianske hit

Mellem 1869 og 1880 steg efterspørgslen på cykler, der kunne anvendes over længere afstande og ved højere hastighed, helt vildt. Væltepeteren – en filmklassiskerProducenterne forøgede i 1880’erne forhjulets størrelse på cyklerne til hårrejsende niveauer. Den nye cykel med forhjul i overstørrelse var i England kendt som en “penny-farthing”, fordi den fra siden lignede en stor engelsk penny efterfulgt af en mindre mønt. Andre øgenavne var “væltepeter” eller “almindelig cykel”, og den blev hurtig populær, især i Storbritannien og i USA. Forskellige opfindelser reducerede stellets vægt og forøgede rytterens komfort. Hjuldesignet blev videreudviklet med eger og kuglelejer. Væltepeteren var kun populær i en kort periode, men blev et symbol på sen-viktoriansk fritid. Det høje hjul eller væltepeterens karakteristiske design har sikkert gjort det muligt at komme hurtigere frem, men den var ikke praktisk. Styringen var vanskelig og alle former for forhindringer i vejen var ekstremt farlige og kunne sende den uheldige rytter på hovedet i grøften. Faktisk blev det at lære, hvordan man “kørte i grøften”, en nødvendighed for datidens ryttere.

Den første damemodel

Trods forbedringer, såsom luftfyldte gummidæk og bremser faldt væltepeteren inden længe i unåde. Ved udgangen af 1890’erne fremstillede man den “sikre cykel” med to hjul af samme størrelse, hvilket skulle vise sig at blive en af de vigtigste udviklinger i cyklens historie. Dette blev rettesnoren for den moderne cykel sammen med øvrige funktioner, såsom monterede pedaler, der trak på baghjulet via en kæde og gear sammen med anordninger og gafler, der støttede forhjulet, hvilket stadig ses på cykler i dag. Dette tidsrum blev kendt som “guldalderen”, eller “cykeldillen”. Cyklen påvirkede også kvinderollen i samfundet meget, hvilket gav cyklen øgenavnet “frihedsmaskinen”. Kvinder, der kunne cykle, kunne nu nyde den stigende fysiske mobilitet på linje med mændene. Kvinder, der cyklede, havde også brug for praktisk tøj. Det var i den viktorianske tid moderne at bruge korsetter, lange, tunge nederdele, skørter og bøjler, hvilket var begrænsende, når man skulle cykle. Denne nye transportform fremmede udviklingen af mere praktisk og kønsneutral påklædning til kvinder, såsom posede bukser eller buksenederdele.

1920-1950

Bilernes fremgang

I denne periode fokuserede folk på noget andet og i den vestlige verden døde cykeldillen næsten ud og banede vejen for biler, som nu blev almindelige og på dette tidspunkt anset som fremtidens transport. Roadster – cyklen som bliver et stort hitEfter “de brølende 20’ere” kom den store depression. Verdens humør faldt med Anden Verdenskrig i 30’erne og 40’erne og den Kolde Krig i 50’erne. I 50’erne og 60’erne var bilen vejens konge og størstedelen af de cykler, der blev solgt, blev solgt til børn, ikke til voksne. I byerne blev cyklisterne ofte nedgjort af bilisterne, da bilen blev den foretrukne transportform for de fleste mennesker. Men i Kina derimod steg begejstringen for cykler i 1920’erne, og i 1930’erne blev de første samlebåndsfabrikker til udenlandsk fremstillede cykler etableret. Da Kina i 1949 blev til Folkerepublikken Kina, besluttede partiet, at cyklen skulle være befolkningens vigtigste bytransportmiddel. De fleste kørte på cykel mellem arbejde og hjem, og i 1958 producerede Kina mere end en million cykler om året. Faktisk er Kina også den dag i dag verdens førende cykelproducent og producerer omtrent 60 % af alle solgte cykler i verden.

1960-1990

Film inspirering og BMX-cykler

Efter krigene og den store depression banede 1960’erne vejen for de pulserende tressere og de psykedeliske halvfjerdsere. Det var et af de afgørende øjeblikke i vores nyere historie, en tid med håb, løfter og ytringsfrihed for mode, BMX – sport og cykling i étBike Evolution kunst og musik med en generation, der ikke var bange for at flytte grænser. Kvindernes frihed var kommet langt siden den viktorianske tid, og Mary Quants miniskørt kom til at definere en ny generation af frigjorte kvinder. Det var et årti med ændringer, der også efterlod et varigt aftryk i cyklens udvikling. I perioden fra midten af 60’erne til 1975, så man i USA en af de største stigninger i cyklens popularitet, siden dens opfindelse. Det blev kendt som “cykel-boomet”. En øget bevidsthed om at holde sig i form fordoblede salget af cykler fra 1960 til 1970 og det blev igen fordoblet mellem 1971 og 1975. Det var på det tidspunkt, man udviklede BMX-cykler, hvis design var inspireret af motor cross mestrene, og hvis popularitet blev spredt over hele populærkulturen. Man havde set den i kultklassikere som E.T., Karate Kid og BMX Bandits sammen med freestyle BMXing, der blev mere og mere populær blandt unge.

En MTBs udvikling

Man kunne argumentere om, at mountainbiking har eksisteret siden opfindelsen af cyklen, for vejene er, når alt kommer til alt, brolagt i det 19. århundrede. MTB Suspension – starten til terræncyklingMen i de tidligere 1980’ere blev den første, officielle massepoducerede mountainbike fremstillet. Baseret på det design, der blev lavet i 1970’erne af en gruppe hippier i Californien, blev disse cykler designet til kørsel i alle terræner og primært anvendt til løb ned ad bjergstier, off-road, cross-country, kørsel i ujævnt terræn og til trail riding. Da man startede med at producere disse cykler, kunne disse cykler forårsage lige så mange knoglebrud som de originale “benknusere” på grund af den manglende støddæmpning og anvendelsen af tunge materialer. I 1980’erne begynde cykelproducenterne imidlertid at integrere højteknologiske, letvægtsmaterialer, såsom aluminium, støddæmpere og affjedringsgafler på mountainbikes. Dækket på en mountainbike er typisk bredt og rillet for at give cyklisten et bedre “vejgreb”.

2000-i dag

Miljø, tøj og udlådningssystemer

I dag støtter mange byer i hele verden cykling og har skabt en god infrastruktur for cyklister. Flere og flere mennesker bruger cykler som en miljøvenlig og billig måde at komme rundt i byen på, samt en rekreativ måde at holde sig i form på.El-mountainbike – når benene skal slappe lidt af I de tidlige 00’ere så man starten på hipster-bevægelsen, der begyndte i Brooklyn, New York og Portland, Oregon i USA og senere spredte sig til den vestlige halvkugle som en steppebrand. De store tøjmærker modtog dette med kyshånd og snart var moden, der tvang cyklister til at iføre sig stramtsiddende lycra eller have plastklemmer flagrende fra buksebenene, væk. I stedet begyndte almindelige brands og designermærker at producere praktisk tøj til cyklister, hvilket betød at selv den mest kræsne cyklist kunne imponere med sin tøjstil på sin vej rundt i byen. I de større byer i Europa og USA, såsom Amsterdam, New York og London har cykeludlåningssystemer gjort det muligt at tage en cykel et sted og sætte den igen på en af de mange angivne pladser i byen, hvilket er en let og billig metode til at undgå trafikpropper og en mulighed for let at komme fra A til B.

Hipster eller ej – Fixie cykler er et hit

I provinsen er cykling blevet mere og mere populær og det har trenden med at ombygge cykler også, hvilket har ført til den “ultimative hipster” med fast gear eller “fixie” cyklen. Det er på en måde en cykel i den mest basale form, en cykel med et gear uden frihjul. Og alligevel er der en bagside: Det er umuligt slappe af, hvis du kører på en fixie. På en måde er det som om evolutionen af cyklen er fuldført. Fixie-cykler er ideelle til cykling i midtbyen, fordi de tvinger dig til at træde rundt uanset, hvor langt du skal og i hvilken retning (op eller ned) og hjælper dig dermed til at holde dig i form. En fixie er også i gennemsnit meget lettere end andre cykler, hvilket gør den til den ideelle pendler-cykel – lidt som en smart car til cyklister. Hvorfor er de så populære? I en verden af masseforbrug er de måske de sidste forkæmpere for enkelhed, hvor alt nedtones for at blive den definitive, klassiske cykel. Men hipster eller ej, så er cykler med fast gear blevet populære blandt alle, der gerne vil i kontakt med deres omgivelser og miljøet igen.