FIXIE Inc.

(21 Produkter)

  Pris (kr.)

  • kr. - kr.
    Anvend

  Kundeanmeldelser

Valgt:
Fixie Inc. cykel
FIXIE Inc.

FIXIE Inc: Elegante cykler af høj kvalitet

Fixie Inc. cykler er det første valg i den urbane jungle, og disse stilfulde og æstetiske cykler vil på sporty vis suse gennem gader og stræder. Det helt særlige ved Fixie Inc. er bestæbelsen efter minimalisme og let vægt. Dette opnås gennem udeladelse af eksempelvis kædegear, gearkabel og håndtag. Hos Fixie Inc. opnås derved en fleksibilitet og en frihedsfølelse uden sidestykke.

SORTER EFTER
Side1af
1
 
SORTER EFTER
Side1af
1

Fixie Inc. - Cykler for helte

Er cykler for helte. Hvis du ikke tror på det, så se nærmere på FIXIE Inc. tilbyder. En cykel med fast nav kaldes med et engelsk slangudtryk også for en fixie. Kort fortalt er der intet friløb på en cykel med fast gear, så pedaler kører rundt, så snart hjulet kører rundt. Mens du på en almindelig cykel i fart kan tage en pause ved at undlade at trampe i pedalerne, er du på en cykel med fast nav tvunget til at træde i pedalerne hele tiden. På en FIXIE Inc. kan du lære at lave de sejeste tricks og imponere både folk med forstand på cykelakrobatik og almindelige folk, der bare kommer tilfældigvis forbi. Hvis du bliver rigtig god, kan du opøve et lille show og tjene til din næste cykel ved at lave opvisning med hatten fremme på befærdede steder. Og skulle politiet komme for tæt på, har du jo din flugtmulighed lige ved fødderne.

Coolness for pengene

Cykler med fast nav er blevet mere og mere almindelige i bybilledet de senere år.FIXIE Inc. Floater Mange bygger selv deres cykel af dele, som de finder på genbrugspladser, i containere og andre steder. På den måde får de både en billig cykel og en unik model, som der ikke findes mage til. I flere større byer i udlandet er der næsten opstået en hel kultbevægelse omkring cykler med fast nav. En ulempe ved cykler med fast nav er dog, at de som regel ikke er udstyret med bremser. Cyklisterne lærer sig at bremse ved at læne sig forover og træde imod pedalerne for at stoppe fremdriften. Det får baghjulet til at standse, mens cyklen stadig er i bevægelse. Denne måde at bremse på kan være overordentligt farlig, hvis man er nødt til at bremse på et vådt underlag, eller mens man er på vej omkring et hjørne. I Danmark er det dog ulovligt ikke at have en fungerende bremse på begge cykelhjul. Cykler med fast nav har længe været brugt i banecykling, fordi det både er effektivt og giver cykelrytteren en god føling med fremdriften. De fleste voksne husker Ole Ritter og Gert Frank, når de holdt deres indtog på vinterbanerne på deres banecykler med fast nav og uden bremser.

Bevæg dig gennem byen med stil

At køre på en cykel med fast nav i et bymiljø er en helt anden udfordring. Det kræver, at man er usædvanligt agtpågivende. Det er nødvendigt at forudse andre trafikanters bevægelser og intentioner, så man kan planlægge sin egen kurs i forhold til det. Med den ringe mulighed for at bremse kan cyklisten ofte blive tvunget ud i situationer, hvor eneste mulighed er at være agil nok til at undvige en situation frem for at forhindre den i at opstå. Netop af denne grund er FIXIE Inc. cykler for helte.

Cykelkunst

Deres balanceevne udvikles i ekstrem grad, og da cyklisterne ofte er yngre mænd, konkurrerer de også om at kunne udføre de sejeste tricks. Kørsel på baghjul og baglæns er en del af deres standardrepertoire. Der er også en tendens til, at cykelstyret gerne må være så kort som muligt. Jo kortere, jo bedre. Det gør det endnu sværere at styre cyklen, men det er netop en del af udfordringen. FIXIE Inc. HeroSelvom de fleste konkurrencer for cykler med fast nav foregår på baner, er der også konkurrencer i bymiljøet. Den mest populære er nok Monstertrack alleycat konkurrencen i New York, hvor kun cykler med fast nav må deltage. Lignende konkurrencer afholdes dog også i andre lande, f.eks. Rusland, Sverige og Kina. I flere lande arrangeres der også konkurrencer i cykelpolo og i opvisning på både plane overflader og i BMX stil. Der er endda konkurrencer i cykelballet, hvor deltagerne udfører fantasifulde stunts til musik. Vi kender også til cykler med fast nav fra cirkus, hvor cirkusartister udfører flotte numre med masser af mennesker stablet op på en lillebitte cykel.

Fast nav er det nye sort

Cykler med fast nav til brug udenfor banerne er som regel heller ikke udstyret med ringeklokke eller reflekser. Overordnet set er der kun det allermest nødvendige udstyr på denne type cykler, og bremser, lygter m.m. kommer ikke ind under denne betegnelse. Det ville være forholdsvis nemt at sætte et nav i hjulet og montere en bremse, men for FIXIE Inc. entusiaster er kørsel på cykel med fast nav nærmest en religion. Cyklerne skal være så simple som muligt, veje så lidt som muligt, og så skal de være udfordrende at køre på. Kabler til bremser ville øge cyklens vægt og samtidigt forstyrre cyklens simplicitet. Det er forholdsvist nemt at vedligeholde en cykel med fast nav, da der jo er færre dele, der skal efterses og rengøres. Nogle mener, at der er tale om et modefænomen eller en undergrundskultur, mens FIXIE Inc. tilhængerne egentlig bare synes, at der er tale om en cykelstil, der giver dem bedre kontrol over cyklen. Du vælger selvfølgelig selv, om du tror det ene eller det andet, men er du først blevet bidt af dette brand, har du formentlig ikke lyst til at skifte til en cykel med friløb igen. Uanset formålet med at køre på cykel med fast nav tilbyder FIXIE Inc. kvalitetsprodukter, der gør cykling til en lidt sjovere sport. Find produkterne her i vores online katalog.


Brug for hjælp?
Kontakt vores kundeservice: man-fre 10.00-18.00
78 77 40 68
Nyhedsbrev
Registrer dig nu og få en rabatkupon på 70 kr.
Eksklusive kampagner og tilbud venter dig. 4
Tilfredse kunder
Er du tilfreds med vores service? Skriv en anbefaling til andre!
Skriv en anbefaling